I Kirkens Korshær lægger vi stor vægt på, at alle kan komme hos os og henvende sig til os i tryg vished, om at det kan ske anonymt og i fuld fortrolighed.

Det betyder bla. at vi har en stram politik omkring fotografering. Alle skal kunne færdes trygt i vores hus uden at bekymre sig om at blive fotograferet, feks. til brug i medierne.

Vi tillader ikke foto- eller videooptagelse til brug i forskellige nyhedskanaler, hvor brugere og beboere kan genkendes – trykte eller elektroniske.

Vi accepterer heller ikke, at brugere fotograferer i huset uden accept af de brugere, som måtte blive fotograferet. Og vi accepterer heller ikke, at der på vores Facebook-profil uploades billeder, hvor man kan identificere brugere og beboere. Sådanne billeder vil straks blive slettet.

Hvorfor?
Vi kan alle være i en svær livssituation, som vi ikke ønsker andre skal involveres i. Vi kan også alle være i en livssituation, hvor vi ikke selv er i stand til at vurdere konsekvenserne af, at sige ja eller nej, til at lade os fotografere. Derfor holder vi fast i, at sige nej til fotos eller videoer, hvor man kan genkendes.