Vi spiser middag sammen i varmestuen kl. 17.30. Derefter går de, der ønsker det, over i Skt. Nikolai Kirke.

Det er korshærspræst Anne Katrine Clausen der altid vil forestå disse.

Her hører vi det kristne budskab om Guds omsorg og nærvær for mennesket, her er der tilgivelse og her forkyndes det kristne håb. Der er fred og ro, hvor vi tænder lys og bærer vores bøn og anliggender frem for Gud. Der er mulighed for at deltage i altergang.

Efter gudstjenesten samles vi igen i varmestuen til kaffe og kage, hygge og lotteri.

Det er en aften, der handler om  nærvær, varme og respekt.

Vi holder 6 korshærsgudstjenester om året.